Peak betyder højdepunkt og højdepunkt er lige præcis, hvad du får, når du går til koncert med de fem fantastiske fyre fra Aalborg. Peak har kun tre år på bagen, men har allerede spillet landet tyndt. Der er stor efterspørgsel på bandet med det rammende navn, for hvor ellers kan man både få Rolling Stones krydret med Robbie Williams og Joe Cocker tilsat en anelse Credence Clearwater Revival og et stænk Gavin Degraw.
Peak favner både den solide rock og den velspillede pop, ny musik og de gode gamle klassikere. Forsangeren Tom Brakl er begavet med en suveræn stemme, der lige præcis kan ramme rockens rå sound, men også smelte hjerter i en blød popsang. Han favner stemmemæssigt lige så bredt, som bandet kan spille. En sjælden helstøbt oplevelse.
Peak er lige præcis, hvad du søger, hvis du er på jagt efter den gode, solide og ægte musikoplevelse.
Kom og fest med!
